Kaffe står i det hele taget ved en skillevej. Der er flere kaffedrikkere i verden end nogensinde før, men for hvert år der går, gør klimaforandringerne, sygdomme og ressourceknaphed kaffedyrkningen sværere og sværere.
I 2013 købte Starbucks® kaffefarmen Hacienda Alsacia i Costa Rica for bedre at forstå disse udfordringer og for at forsøge at finde en løsning. Siden da er farmen blevet et internationalt center for udvikling og forskning. Der er håb om, at de opdagelser, man har gjort på stedet, kan hjælpe kaffedyrkere over hele verden med at imødegå de udfordringer, de konstant bliver mødt med.
KONSEKVENSERNE AF KLIMAFORANDRINGERNE
"De største problemer, vi står over for i øjeblikket, er kafferust og klimaforandringer. Det har påvirket os meget," fortæller den 22-årige kaffebonde Raul Blanco fra Costa Rica, som sælger kaffe til Starbucks®.
Blanco, der er syvende generation på farmen, fortæller, at han blev født ind i kaffebranchen og føler et stort ansvar for produktets fremtid og familiens jord. Han elsker også at forestille sig, hvordan familiens kaffe ender i kaffedrikkeres kopper overalt i verden.
"Jeg har aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg ikke skulle dyrke kaffe," siger Blanco. "I stedet har jeg altid forsøgt at finde den bedste måde at overleve som kaffebonde på og hele tiden forbedre forretningen og gøre farmen mere profitabel, mere økonomisk og hele tiden passe på miljøet. Hver enkelt kaffebønne, hver skæppe fuld af kaffe, hvert læs, der bliver kørt væk hver dag, er til folk rundt omkring i verden, som nyder og værdsætter deres kaffe."